Velkommen til Steno-Forlag

Steno-Forlag er et forlag med basis i den katolske kirke – dets oprindelige navn var Niels Steensens Forlag – der fra 1970 udgav materiale fra Kateketcentralen.
På daværende tidspunkt var det af afgørende betydning, at tankerne og beslutningerne fra det Andet Vatikanerkoncil blev udbredt til så mange mennesker som muligt; derfor udgav forlaget fortrinsvis bøger om troen, som f.eks. “Den hollandske Katekismus for voksne”, Feiner Vischer: “En ny bog om troen”, Richard McBrien: “Katolsk tro gennem to årtusinder”, foruden en lang række af kateketiske bøger, tænkt som led i religionsundervisning.

I dag lægger Steno-Forlag, der i 1995 blev adskilt fra Kateketcentralen, især vægt på at oversætte og udgive bøger, som i forståelse for vor tid og nutidsmenneskers livsvilkår, og fra forskellige synsvinkler, beskæftiger sig med det kristne trosliv; i ønsket om med disse udgivelser at fremme en kristen spiritualitet og at inspierere til et aktivt og personligt bønsliv.

De fleste bøger er derfor velegnede til inspiration og nytænkning, både i personlig meditation, i forbindelse med åndelig læsning, og som inspirationskilde / diskussionsoplæg for kristne studiegrupper / retrætegrupper.

... og læs mere om vore bøger.

Steno-Forlag | Vesterbrogade 28, 3. tv. | 1620 København V | Telefon: 33 86 03 80 | Fax: 33 86 03 84